Gå til hovedindhold
Du er her:

Skolens værdiregelsæt

På Lundtofte Skole arbejder vi i det daglige på at sikre den gode trivsel og et godt læringsmiljø

  • Målsætning

    Lundtofte skole vil skabe hele, glade og livsduelige mennesker

    For at vi kan nå dette mål, skal:

    • Skolen bygge på fællesskab  være bevidst om sin rolle som kulturbærer formidle kundskab og være identitetsskabende give den enkelte elev omsorg og tryghed.
    • Undervisningen styrke og stimulere lysten til og glæden ved at være og at lære tage hensyn til den enkelte elev styrke elevernes selvværd styrke elevernes faglige, sociale, kreative og personlige kompetencer inddrage kroppen dens indhold bestemme skemaets tilrettelæggelse.
    • Skolefritidsordningen danne rum for børnenes udvikling og alsidige kompetencer  skabe rum for socialt samvær, leg, værkstedsaktiviteter, musikalsk og fysisk aktivitet.

    Eleven 

    • kunne lide at komme på skolen 
    • udvikle sit selvværd udvikle sin evne til at udvise tolerance og respekt for andre
    • have medindflydelse på egen læring  tage ansvar for egne handlinger
    • være engageret, aktiv og social.

    Læreren/pædagogen

    • tage udgangspunkt i den enkelte elev arbejde i team
    • vise engagement i sit møde med eleverne være tydelig i sine forventninger og krav til eleverne
    • evaluere løbende med eleverne 
    • indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde med forældrene.

    Forældrene

    • tage medansvar for barnets skolegang
    • tage ansvar for barnets opdragelse og underviselighed 
    • indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde med ledelse, lærere og pædagoger.

    Ledelsen

    • skabe rum for fortsat pædagogisk udvikling.

    De fysiske rammer

    • udnyttes optimalt og der arbejdes kontinuerligt på forbedringer, så skolen er tidssvarende give mulighed for eksperimenterende og kreative udfoldelser
    • er fleksible og let omstillelige
    • stimulerer til samarbejde.

    DET BETYDER blandt andet at:  

    Skolens ledelse udøver pædagogisk ledelse i en løbende dialog med medarbejderne under hensyntagen til grundlæggende demokratiske principper og i respekt for medarbejdernes og teamenes integritet.  Skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne fremmer interessen for og lysten til opgaveløsning, pædagogisk udvikling og fornyelse under hensyntagen til de givne muligheder og potentialer. 

    Skolens ledelse i et samarbejde med medarbejderne udøver en personalepolitik, der fremmer glæden ved arbejdet – og som bygger på en forståelse og respekt for den enkeltes særlige problemer og behov.

    Eleverne fra den første dag skal møde et trygt, varmt, menneskeligt og rummeligt skolemiljø præget af tolerance, helhed og fællesskab. 

    Eleverne skal mødes med åbenhed, tillid og forventning om, at skolen er et fælles anliggende, hvor eleverne også har et medansvar for egne og fælles læreprocesser.

    Indskolingsforløbets tilrettelæggelse og udmøntning psykisk, fagligt og fysisk er af helt afgørende betydning for det samlede skoleforløb.

    Det samlede skoleforløb bygger videre på indskolingens værdier, normer og handlemåder.

    Medarbejderne ser sig som betydningsfulde dele af et kompetenceproducerende fællesskab, med synlige mål og værdier. Et fællesskab hvor ansvar og medansvar for skolens læreprocesser bygger på gensidig åbenhed, synlighed, gennemskuelighed og respekt - og på samarbejdende team.

    Medarbejderne forpligter sig til fælles faglig og didaktisk refleksion og evaluering med henblik på udvikling af undervisningen og ny praksis.

    Forældrenes mødes med en forventning om at elevernes skolegang er et fælles anliggende, som bygger på samarbejde, dialog og gensidig respekt for rollefordelingen.

    Forældresamarbejdet gennem hele skoleforløbet bygger herpå. 

    Samarbejdet om udvikling og synliggørelse af Lundtofte skoles værdigrundlag og profil, er en løbende proces, hvor alle skolens aktører medvirker.

  • Samværsregler

    Vi passer godt på hinanden 

    Vi tager hensyn til hinanden og viser gensidig respekt. 
    Vi accepterer ikke mobning i vores klasse eller i vores skole.  

    Vi passer godt på tingene

    Vi behandler bygninger, inventar og beplantning ordentligt.
    Vi sørger for at alle lokaler efterlades pæne og ryddelige.
    Klasserne har ”dukseordning”, hvor der foretages daglig oprydning, fejning, og aftørring af borde. Til gengæld får klasserne hvert år ”rengøringspenge” til klassekassen. Bliver duksearbejdet gentagne gange ikke udført tilfredsstillende trækkes der et beløb fra klassekassen.  

    Det formelle ansvar i skoletiden

    Skolen gør opmærksom på, at værdigenstande som tøj, legetøj, elektroniske spil, mobiltelefoner medbringes på eget ansvar. Vi gør yderligere opmærksom på, at forældrene har erstatningspligt i forhold til deres barns evt. forsætlige ødelæggelser på skolens inventar og beplantning. 

    Inde/ude-ordning i frikvartererne

    Indskolingshuset

    Alle elever er ude i begge frikvarterer. 

    Hovedbygningen, stuen/1. sal

    Alle elever er ude i begge frikvarterer, dog kan 4. og 5. klasserne være inde i klassen i 10-frikvarteret fra efterårsferien til påskeferien. Ophold inde i klassen skal foregå under rolige former. Man må gerne besøge parallelklasserne. 

    Hovedbygningen, 2. sal

    Alle elever fra 6.-9. klasse må både være inde og ude i frikvartererne.
    Når man vælger at være inde opholder man sig på udskolingsgangen eller i en af klasserne på 2. sal. Ophold inde foregår under rolige former. 
    7.-9. klasse må forlade skolens område i 1. og 2. frikvarter, hvis forældrene har givet en skriftlig tilladelse til klasselæreren. 

    Brugen af ude-arealer

    Legepladsen v. Indskolingshuset

    Legepladsen er primært for 0.-3. klasse, ældre elever er velkomne til komme på besøg en gang imellem, under forudsætning af at legen foregår på de yngstes præmisser.

    Boldbanen og ”Slangen”

    Boldbanen og ”Slangen” (det grønne område ud mod Lundtoftevej) er åben i sommerhalvåret fra påske til efterårsferie. Begge områder lukkes om vinteren, dog åbnes boldbanen i tilfælde af snevejr.  SFO må gerne bruge boldbanen i begrænset omfang i vinterhalvåret.

    Skolegården

    Her må der altid leges i frikvartererne. Alle klassetrin er velkomne. 
    Bemærk at elevrådet i perioder aftaler særlige regler for brug af bold-gården.  Boldspil i skolegården skal af hensyn til andre være med bolde af plast.  

    Sne-frikvarter

    Der må kun kastes med sne på boldbanen, og det skal foregå under almindelig hensyntagen til hinanden. Ingen sneboldkastning i skolegården eller ved indskolingen. 

    Diverse legeredskaber på hjul 

    Det ikke tilladt at bruge rulleskøjter, skateboard, rullesko, løbehjul og lign. i skolegården og på gangene. Undtaget er SFO-organiserede aktiviteter om eftermiddagen. 

    Rygning

    Der må ikke ryges på skolens matrikel. 

  • Mobilpolitik

    Brugen af mobiltelefoner

    • Lundtofte Skoles SFO "Toften" er mobilfrit område.
    • Eleverne i 0.-6. klasse skal på skolens område have deres mobiltelefon i tasken hele skoledagen. Også i frikvartererne. Reglen gælder fra eleverne træder ind over "den gule streg".
    • Eleverne i 7.-9. klasse skal på skolens område have deres mobiltelefon i tasken hele skoledagen, men har mulighed for at anvende den i frikvartererne. Reglen gælder fra eleverne træder ind over "den gule streg".
    • Lærerne i udskolingen vedtager regler på klasseniveau for brugen af mobiltelefoner i frikvartererne, for at sikre at eleverne får tilstrækkelig bevægelse i løbet af skoledagen samt udvikler deres sociale kompetencer.
    • Lærerne kan vælge, at eleverne må bruge mobiltelefonen i undervisningen fra og med 4. klasse, såfremt det tjener et fagligt formål.
    • Lærerne kan inddrage en mobiltelefon, hvis reglerne ikke overholdes. Den kan hentes på kontoret efter skoletid.
    • Retningslinjerne skal evalueres af skolebestyrelsen senest inden udgangen af skoleåret 20/21.
  • Samarbejde mellem skole og hjem

    På Lundtofte Skole vil vi fremme og formidle samarbejde mellem skolen og hjemmene samt sørge for information til forældrene med henblik på at skabe gensidig kontakt og forståelse mellem forældrene og lærerne om børnenes forhold til skolen og dens undervisning. 

    Lærerne har ansvar for at inddrage forældrene, gennem drøftelse af forventninger til undervisningens indhold samt klassens sociale miljø. 

    Skole-hjemsamarbejdet er udgangspunkt for dialogen mellem lærerne og forældrene omkring klassen og den enkelte elev. 

    I skole-hjem-samarbejdet indgår: Informationsmøder, forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer. 

    Informationsmøder afholdes når nye klasser begynder, for at ledelse, lærere og forældre kan drøfte synspunkter vedrørende eksempelvis forventninger til det at gå i skole, undervisningens form og indhold, forældreopbakning, konfliktløsning samt sociale spilleregler. 

    Forældremøde afholdes som minimum én gang og som regel i starten af skoleåret. 

    Klasselæreren indkalder til mødet. Dagsordenen planlægges af klasselæreren og kontaktforældrene i fællesskab.

    På forældremødet kan klassens årsplaner evt. drøftes.

    Årsplanerne er offentliggjort på forældreintra inden forældremødet afholdes. 

    På forældremødet vælges kontaktforældre.

    Skole-hjemsamtalerne er centrale, når elever og forældre underrettes om skolens syn på udbyttet af skolegangen, og det er her de gensidige forventninger drøftes.

    Skole-hjem-samtalerne tager udgangspunkt i elevens kompetencer i forhold til udviklingstrin og undervisning. I den forbindelse drøftes, hvordan lærere og forældre i fællesskab kan bakke op om elevens læring. 

    Ved skole-hjemsamtalerne drøftes ligeledes forhold, der har indvirkning på elevens adfærd og engagement. 

    Der deltager som udgangspunkt altid to lærere ved skole-hjemsamtalen. 

    Hvis der opstår behov for yderligere samtaler, kan dette aftales mellem skole og hjem.

  • Kontaktforældreordning

    At være kontaktforældre på Lundtofte Skole

    En klasse med et godt samarbejde og et godt netværk, er en klasse der fungerer godt. En klasse der fungerer godt, skabes ikke kun af elever og lærere, men også af forældre, der engagerer sig i klassens liv. Det er derfor vigtigt, at der er nogle af klassens forældre, der har lyst og overskud til at være kontaktforældre og deltage i arbejdet omkring klassen.

    Forældrene er ”eksperter” i egne børn – og samarbejdet omkring det enkelte barn foregår naturligvis direkte mellem barnets forældre, lærere og pædagoger – og ikke mindst barnet selv. Når det derimod drejer sig om generelle spørgsmål og problemstillinger, er kontaktforældrene et vigtigt bindeled mellem børn, forældre og medarbejderne på skolen.

    Som kontaktforældre vagertager man, på vegne af klassens samlede forældregruppe, kontakten til skole, SFO og skolebestyrelse. Den vigtigste opgave er aktivt at støtte og bidrage til klassens positive udvikling. 

    Valg af kontaktforældre

    På klassens forældremøde ved skoleårets begyndelse vælges 2-4 kontaktforældre. 

    Blandt kontaktforældrene vælges en SFO-koordinator (0.-3. kl.). SFO-koordinatoren har kontakten til SFO.

    Samarbejdet med klasselæreren/primærpædagogen og klassens øvrige forældre.
    Klassen er på mange måder udgangspunktet og holdepunktet i det enkelte barns sociale skoleliv. Når klassen trives, får barnet den tryghed og selvtillid, der er forudsætningen for at kunne lære noget. Det er kontaktforældrenes vigtigste opgave aktivt at bidrage til klassens positive udvikling og trivsel. 

    Samarbejdet med klasselæreren/primærpædagogen og klassens øvrige forældre betyder at: Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afvikling af forældremøderne. 

    På første møde med klasselærer/primærpædagog gennemgås principper i forhold til kontaktforældrerollen. Der orienteres om årskalender og fastsættes datoer for sociale arrangementer i klassen samt møder mellem kontaktforældre og klasselærer/primærpædagog. 

    Kontaktforældrene medvirker til at styrke det sociale samvær i klassen gennem fælles arrangementer. Kontaktforældrene udgør ikke nødvendigvis festudvalget i klassen, men de sørger for, at rammer og aftaler laves på forældremødet.

    Kontaktforældrene opfordres til at sikre, at så mange forældre som muligt tager del i samarbejdet omkring klassen.

    Kontaktforældrene har en god og løbende dialog med klassens forældre. 
    Klassens forældre kan henvende sig til kontaktforældrene, hvis der er emner, som skal drøftes generelt på klassens forældremøde. F.eks. påklædning, sengetider, alkohol, omgangstone.

    Kontaktforældrene er med til at tage imod nye forældre og elever. Kontaktforældrene tager kontakt til den nye elevs forældre, og er behjælpelige med information og indføring i klassens kultur og sociale liv.   

    Samarbejdet med SFO

    Blandt valgte kontaktforældre udpeges en forældrerepræsentant som SFO-koordinator. Det tilsigtes, at forældre varetager SFO-koordinatorrollen hele skoleår af gangen. Målet er at etablere et forum, hvor forældre og pædagoger i fællesskab kan informere og diskutere vilkår for børnenes trivsel osv.

    Samarbejde med SFO betyder at: 

    • Der indkaldes til SFO-koordinatormøder 2 - 3 gange årligt. Det første møde i skoleåret ligger i slutningen af oktober, når første forældremøde i klassen er afviklet, og SFO-koordinatoren er valgt.
    • I møderne deltager SFO-koordinatorforældrene, SFO-leder og 1 – 2 pædagoger.
    • Koordinatormøderne fungerer i princippet som forældrerådsmøde i SFO. 
    • Koordinatorerne indhenter, samler og videreformidler punkter til mødedagsorden – ca. 3 uger inden møderne. Dagsorden skrives og udsendes af SFO-lederen og lægges samtidig ud på hjemmesiden. Forældrerepræsentanter skriver referat fra møderne. Referaterne kan læse på hjemmesiden. 

    Samarbejdet med skolebestyrelsen

    Skolebestyrelsen repræsenterer alle skolens forældre. Forældrekredsen er for stor til, at skolebestyrelsen kan have en tæt kontakt med alle skolens forældre. Derfor vil dialog og kommunikation med forældrene oftest ske igennem kontaktforældrene. 

    Skolebestyrelsens samarbejde med kontaktforældrene betyder at:

    Kontaktforældrene er direkte bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen indkalder kontaktforældrene til fælles møde, når klasseforældremøderne er afholdt i efteråret. Formålet er at skabe et netværk imellem kontaktforældrene, hvor der kan udveksles idéer og erfaringer i forhold til arbejdet som kontaktforældre. Desuden giver dette forum skolebestyrelsen mulighed for at være i direkte dialog omkring skolebestyrelsens arbejde. På mødet aftales, hvordan kommunikationen mellem skolebestyrelse og kontaktforældre skal ske i løbet af året. 

    I foråret afholder skolebestyrelsen møde med kontaktforældrene og skolens øvrige forældre. Mødet vil blandt andet indeholde fremlæggelse af skolebestyrelsens beretning. 

    Kontaktforældrene er, ligesom alle andre forældre, velkomne til at kontakte skolebestyrelsen med spørgsmål og kommentarer. Skolebestyrelsen kan kontaktes via ForældreIntra. Referater fra skolebestyrelsens møder findes på skolens hjemmeside. 

  • Kommunikation mellem forældre, elever, lærere/pædagoger og ledelse

    Skolen er i løbende udvikling. Det gør informationsindsatsen og dialogen endnu vigtigere

    Princippet for kommunikation på Lundtofte Skole skal sikre at forældre kan få viden om skolens værdier, principper samt udviklingsprojekter og planer på et overordnet niveau. 

    Forældrene har adgang til den information, der er nødvendig for det daglige samarbejde mellem skolen og hjemmet.

    Eleverne kan hente relevant information til brug for undervisning og hjemmearbejde  

    Kommunikation mellem skole og forældre

    Lundtofte Skoles forældre skal have adgang til information om skolens værdigrundlag, principper, virksomhedsplan og indsatsområder.

    Det er ledelsens opgave at sikre kommunikationen med forældrene om skolens overordnede rammer, herunder også at sikre, at kommunikationen mellem forældre og lærer/pædagoger fungerer. 

    Velfungerende kommunikation er en forudsætning for, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer. Årsplaner, skole-hjem samtaler og forældremøder er vigtig i kommunikationen med forældrene, men også information om praktiske forhold skal være tilgængelig, så hverdagen kan fungere – også når der er ændringer.

    Skolens ledelse kan altid kontaktes på telefon, mail eller via ForældreIntra. Forældre er naturligvis også altid velkomne på kontoret. 

    Lærer/Pædagoger kan kontaktes via ForældreIntra, eller når forældre henter børn.

    Kommunikation om mere alvorlige og personlige forhold gøres telefonisk eller ved personlig kontakt. 

    Kommunikation mellem skole og elever

    ElevIntra er elevernes arbejdsredskab. Her findes relevante oplysninger til brug for undervisningen, hjemmearbejde, aktiviteter samt meddelelser fra skolen. 

    Skolen har mulighed for at sende korte beskeder til de største elever via SMS.

    Ansvar

    Ledelse og lærer/pædagoger har ansvaret for, at information er tilgængelig herunder også information om hjemmearbejde samt for at tage initiativ til og være åbne for dialog. 

    Forældre og elever har også et ansvar for såvel at søge information som at tage initiativ til dialog. Forældre har selv ansvar for at indtaste og opdatere deres e-mailadresse, for på den måde at modtage besked om meddelelser på ForældreIntra.

    Elever i 9. klasse har selv ansvaret for at indtaste og opdatere deres mobil nr.

    Hvor findes informationerne

    Skolens hjemmeside og intranet er udgangspunktet for den daglige skriftlige kommunikation.

    På ForældreIntra findes klassens årsplaner for hvert enkelt fag samt information om klassearrangementer, ekskursioner, forældremøder og andre relevante aktiviteter.

    Kommunikation via ForældreIntra

    Via ForældreIntras beskedsystem kan forældre kommunikere med skolens personale.

    ForældreIntras beskedsystem er til korte beskeder og meddelelser. Er der behov for mere, opfordres der til personlig kontakt.

    Den fastsatte svartid på henvendelser er max. 3 arbejdsdage. Med svartid menes, at meddelelsen er læst, og der er givet svar tilbage om, hvornår og hvordan (f.eks. ved telefonisk eller personlig kontakt) et endeligt svar kan gives.

    Forældre, der ikke har regelmæssig adgang til internettet, kan vælge at modtage informationer fra klassens lærere/pædagoger i papirform. Disse informationer sendes hjem med eleven. 

    Den elektroniske kommunikation kan og skal dog ikke erstatte det personlige møde.

  • Mad og måltidspolitik

    Mad og drikke i dagligdagen

    På Lundtofte Skole mener vi, at gode kostvaner i dagligdagen er vigtige for elevernes trivsel og læring. At bidrage til udviklingen af gode kostvaner hos eleverne er både skolens og hjemmets ansvar.

    Det betyder, at:

     Vi forventer, at alle elever møder i skole, udhvilede og mætte for at sikre et godt udgangspunkt for skoledagen.

    Elevernes madpakker bibringer dem energi til en hel skoledag.

    Vi forventer, at madpakken er sund og varieret, og dækker det enkelte barns behov for formiddagsmad, frokost samt eftermiddagsmad.

    Eftermiddagssnack på SFO er fornuftig, varieret og lever op til de officielle anbefalinger.

    Vi opfordrer til, at eleverne kun slukker tørsten i vand i løbet af skoledagen og drikker vand eller mælk til frokost.

    Vi spiser ikke slik, kage, is og chips eller drikker sodavand og lign. på skolens område eller på SFO til hverdag.

    Det sociale måltid

    På Lundtofte Skole er de sociale rammer omkring måltidet en vigtig del af de sunde kostvaner.

    Det betyder:

    At der spises med alle elever fra 0.-9. klasse fra kl. 11.25 til 11.40. Det er lærerens ansvar at sikre hyggelige og rolige rammer omkring måltidet. Erfaringen viser, at de små klasser bruger længere tid på at spise. Dette behov vurderes af den enkelte lærer.

    At der på SFO serveres eftermiddagssnack fra kl. 14.00, og at det pædagogiske personale sikrer hyggelige og rolige rammer herfor. Børnene inddrages i tilberedelsen.

    Mad og drikke ved festlige lejligheder

    På Lundtofte Skole er traditioner og festlige lejligheder en vigtig del af skolens kultur.

    Det betyder:

    At vi opfordrer til, at klassens lærere og forældre på forældremøderne sætter rammer for, hvor ofte og hvordan festlige lejligheder skal markeres i klasserne.

    At vi opfordrer til, at klasserne skaber traditioner for at festlige lejligheder også kan markeres med sunde alternativer til slik, kage og is.

    At der ofte bliver uddelt sunde alternativer ved skolens fælles arrangementer og når vi følger vores traditioner.

    Madordning og kantine

    På Lundtofte Skole har vi etableret en fast aftale med Bistrup skolemad om at der på alle skoledage tilbydes frokost til elever og medarbejdere ved egenbetaling.

    Det betyder, at:

    Bistrup Skolemad lever op til de officielle anbefalinger og dermed er et sundt og nærende alternativ til madpakken.

    Maden, der produceres og sælges, når udskolingseleverne laver kantine i en periode i løbet af skoleåret, er et sundt og nærende alternativ til madpakken.

  • Princip for bevægelse

    På Lundtofte Skole mener vi, at gode bevægelsesvaner i dagligdagen er vigtige for elevernes trivsel og læring. At bidrage til udviklingen af gode bevægelsesvaner hos eleverne er både skolens og hjemmets ansvar.

    Begrebet "bevægelse" opfatter vi både som viden om kroppen, kropsbevidsthed og fysisk bevægelse.

    Bevægelse på skolevejen

    Det betyder, at:

    Vi opfordrer alle elever til at cykle eller gå i skole

    Bevægelse i undervisningen

    Det betyder, at:

    Vi indtænker bevægelse som en del af undervisningen på alle klassetrin

    Vi bruger nærmiljøet og de mange grønne områder i undervisningen

    Lundtofte Skole arrangerer sociale arrangementer med fokus på bevægelse i løbet af skoleåret

    Lundtofte Skole deltager i arrangementer som f.eks. Skole Fodbold og Skolernes Motionsdag.

    Bevægelse i frikvarteret

    Det betyder, at:

    Alle børn i 0. – 5. klasse er ude i frikvartererne hele året

    Vi vil arbejde på at videreudvikle og udbygge skolens udendørsmiljø, så det er varieret, udfordrende og indbyder til bevægelse

    Bevægelse på SFO

    Det betyder, at:

    Bevægelse generelt implementeres i det pædagogiske arbejde med børnene og indgår som en del af tilbuddene til børnene

    Vi bruger nærmiljøet og de mange grønne områder

    Personalet på SFOen skaber legemiljøer, der indbyder til bevægelse

    SFOen samarbejder med forskellige idrætsorganisationer, spejdergrupper m.v. om at præsentere børnene for forskellige fritidsaktiviteter.

  • Omsorgsplan

    Retningslinjer for handleplan i forbindelse med:

    1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

    Hvis en sådan situation erfares, kontaktes klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO. Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale:

    Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor eleven og hjemmet

    Hvem der skal orienteres

    Klassens lærerteam/SFO observerer eleven, og tager stilling til, om der evt. skal ske andre tiltag.

    2. Hvis forældre, søskende eller nære pårørende dør

    Hvis en sådan situation erfares, kontaktes klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale:

    Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor eleven og hjemmet

    Hvordan kammerater skal orienteres Hvis det drejer sig om forældre eller søskende orienteres hele personalegruppen og klassen/skolen sender blomster til begravelsen. Følgende overvejes:

    Besøg i hjemmet

    Deltagelse i begravelse – lærere/evt. SFO/elever

    Opfølgning efter aftale med hjemmet. Evt. samtale om følelser o.l.

    Klassens lærerteam/SFO observerer eleven, og tager stilling til, om der evt. skal ske andre tiltag. Så længe eleven går på skolen, indkalder skolepsykologen i samarbejde med sundhedsplejersken i september lærerteamet omkring eleven til et møde for at drøfte, om der er behov for tiltag.

    3. Hvis en elev dør

    Hvis dette skulle ske, orienteres klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO. Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale:

    Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor hjemmet

    Hvordan klassens elever og deres hjem orienteres

    Hele personalegruppen orienteres og der flages på halv. Klassen/skolen sender blomster til begravelsen

     Følgende overvejes:

    Fælles mindehøjtidelighed

    Markering i klassen (evt. lys, blomster e.l.)

    Besøg i hjemmet

    Deltagelse i begravelse – lærere/evt. SFO/elever

    Klassens lærerteam observerer klassen, og tager stilling til evt. tiltag (støtte af enkelte elever, samtale om følelser o.l.)

    Klassens lærerteam vurderer i samarbejde med skolens ledelse og skolepsykologen, om der er lærere der ønsker støtte. 

    4. Hvis en medarbejder dør

    Hvis noget sådan sker, kontaktes skolens ledelse, der kontakter evt. pårørende.

    Hele personalegruppen orienteres. Relevante klasser og forældre orienteres. Der flages på halv. Skolen sender blomster til begravelsen.

    Følgende overvejes:

    Fælles mindehøjtidelighed

    Markering på lærerværelset/ i SFO (evt. lys, blomster e.l.)

    Deltagelse i begravelse – ledelse/lærere/SFO’er/elever

    Skolens ledelse tager initiativ til opfølgning i medarbejdergruppen.

    Sker en af ovenstående hændelser i ferier, gennemføres det, der er muligt efter skolestart

    Ovenstående handleplan skal ses som en vejledning. Den enkelte hændelse vurderes ud fra den enkelte elev eller klasse.

  • Fagfordeling og skemalægning

    På Lundtofte Skole tager fagfordelingen afsæt i lærernes faglige og didaktiske kompetencer.

    Fagfordelingen tilrettelægges gennem et samarbejde mellem lærerne indbyrdes samt mellem lærerne og skolens pædagogisk ledelse.

    Medarbejdersamtaler og teamsamtaler med ledelsen indgår som væsentlige forudsætninger for arbejdets tilrettelæggelse for den enkelte lærer og for teamene.

    På baggrund af fagfordelingen udarbejdes der to grundskemaer pr. skoleår. Hver skemaperiode er af tyve ugers varighed.

    Der skemalægges ud fra flg. retningslinjer:

    Der skemalægges i moduler a to lektioner

    De boglige fag fordeles med tidlige og sene lektioner på dagen, samt på ugens dage

    De kreative fag fordeles på ugen

    Det tilstræbes at alle klasser møder kl. 8.00

    Et-timesfag kan semesterlæses som dobbeltlektioner

    Lektiecaféer placeres i forlængelse af undervisningen, så flest mulige elever har mulighed for at deltage

    Ledelsen udarbejder grundskemaerne senest fire uger før skemaets ikrafttræden.

  • Vikardækning

    Det tilstræbes, at alt lærerfravær dækkes. 

    Er dette ikke muligt vikardækkes efter flg. retningslinjer:De yngste klasser vikardækkes før de ældste. Afgangsklasserne vikardækkes dog så vidt muligt.

    Ved lærerfravær i klasser med to lærere vikardækkes så én lærer eller vikar varetager undervisningen

    Specialundervisningslærere, der kun underviser enkelte elever, vikardækkes ikke

    Der vikardækkes i hele forløb og moduler, så vikarskift undgås

    I klasser, der arbejder selvstændigt, fører ledelsen tilsyn (igangsætter og afslutter)
     
    Der skelnes mellem akut opstået fravær og planlagt fravær:
     
    Ved akut fravær sørger vikaren for, at undervisningen så vidt muligt gennemføres som normalt.  Ved planlagt fravær har de involverede parter flg. forpligtelser:

    Læreren skal på forhånd instruere eleverne samt lægge materialer og skriftlig vejledning til vikaren.

    Eleverne skal udføre de opgaver og aktiviteter, der er aftalt med læreren.

    Vikaren skal undervise klassen efter vejledningen samt give en skriftlig tilbagemelding om undervisningens forløb.

    Ledelsen skal sikre vikardækning efter ovenstående principper.

  • Trafikpolitik

    Det er Lundtofte Skoles ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.  

    På vej

    På Lundtofte Skole vil vi på enhver måde medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

    Det betyder at:

    • Det er vigtigt, at børnene lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole.
    • Børn, der bliver kørt til skole, opfordres til at komme før kl. 7:55, at blive sat af ved én af de to afsætningspladser (Lundtoftevej eller Nøjsomhedsvej) og at gå alene det sidste stykke hen til deres klasseværelse.
    • Emnet sættes på dagsordenen for forældremøder i 0. klasse. Forældrene orienteres om, hvor vigtigt det er, at børnene lærer at færdes på egen hånd.
    • Der hver morgen står skolepatruljer ved krydset Lundtoftevej / Nøjsomhedsvej, ved krydset Danmarksvej/Nøjsomhedsvej samt ved overgangen ud for Lundtofteparken. 
    • Elever, forældre og medarbejdere opfordres til at bakke op om skolepatruljerne og respektere deres anvisninger. 
    • Der i den mørke tid sættes fokus på lygter og reflekser.
    • Alle - når en klasse skal på cykeltur - kører med cykelhjelm.
    • Personaleparkeringspladsen er forbeholdt kørende trafik ingen gående børn.
    • Der skal udvises skærpet opmærksomhed ved ind og udkørsel fra personaleparkeringspladsen

    Undervisning

    På Lundtofte Skole vil vi gøre trafikundervisningen praktisk og nærværende med stor involvering af eleverne. Derigennem skal de rustes til at blive sikre og ansvarsfulde trafikanter.

    Det betyder at;

    • Færdselsundervisning indgår som en del af undervisningen på de yngste klassetrin evt. med deltagelse af politiet.
    • Lundtofte Skole opbygger og vedligeholder en basissamling af materialer til færdselsundervisningen, og at undervisningen knyttes til praktiske øvelser og iagttagelser i trafikken i nærområdet.
    • En færdselskontaktlærer står for koordination af undervisning, samarbejde med politiet, opdatering af kolleger vedr. materialer m.v.
    • En klasses lærerteam har ansvar for at planlægge færdselsundervisning i klassen.
    • Der arrangeres gå prøve i 0. klasse samt cyklistprøve i 3. og 6. klasse.
    • Eleverne i forbindelse med undervisningen først cykler efter cyklistprøven i slutningen af 3. klasse.

    Rollemodeller

    På Lundtofte Skole vil vi arbejde for, at forældre og medarbejdere husker deres rolle som forbilleder i trafikken.

    Det betyder at;

    • Forældrene på forældremøder indgår i en dialog om deres ansvar og rolle som ”det gode eksempel”.
    • Forældrene skal respektere ikke at bruge personaleparkeringspladsen i tidsrummet kl. 7.30-8.30.
    • Alle voksne forventes at overholde færdselsloven og signalere rigtig og sikker adfærd i trafikken. 

    Samarbejde

    På Lundtofte Skole mener vi, at det er nødvendigt med et bredt samarbejde om elevernes trafiksikkerhed. Derfor vil vi både være initiativtagere og deltagere i en lang række relevante sammenhænge.

    Det betyder at:

    • Lundtofte Skoles undervisning i færdsel bygger på forudsætninger, som eleverne har med hjemmefra.
    • Det ved forældremøder drøftes, hvad skolen og forældrene kan forvente af hinanden.
    • Lundtofte Skole har en fast betjent, som deltager i samarbejdet og i undervisningen - og som så vidt muligt deltager i gå og cyklistprøver.
  • 7. – 9. klasses tilladelse til at forlade skolen i skoletiden

    På Lundtofte Skole ser vi det som en værdi at eleverne påtager sig et medansvar for deres aktiviteter og færden i og uden for skolen. 

    Det betyder, at skolebestyrelsen giver mulighed for, at eleverne i 7. – 9. klasse med deres forældres accept kan forlade skolen i de to store frikvarterer (kl. 9.30 - 9.55 og kl. 11.40 - 12.05), samt at eleverne i 7. – 9. klasse med deres forældres accept kan cykle til og fra aktiviteter i forbindelse med undervisningen uden lærerledsagelse. Det gælder f.eks. kørsel til Rådvad Naturskole, Lyngby Stadion og svømmehal, Kinopalæet mm.

    Det påhviler skolens ledelse at informere forældrene om dette samt at indhente den fornødne accept.

  • Klasseture, lejrskoler og skolerejser

    På Lundtofte Skole ser vi det som en værdi at undervisningen også finder sted uden for skolens fysiske rammer. Dette kan for eksempel foregå på klasseture, lejrskoler og skolerejser.

    I indskolingen kan klassen tage på tur med én eller to overnatninger. Dette sker typisk på 2. klassetrin

    På mellemtrinnet kan klassen tage på lejrskole med fire overnatninger. Dette sker typisk på 5. klassetrin

    I udskolingen kan klassen tage på lejrskole eller på skolerejse med fire overnatninger. Dette sker typisk på 8. eller 9. klassetrin.

    Klasseture, lejrskoler og skolerejser indgår som en del af undervisningen, og deltagelse for klassens elever er obligatorisk.

    Klasseture, lejrskoler og skolerejser betales i princippet af skolen, dog bidrager forældrene med kostpenge (tarif efter gældende beslutning fra kommunalbestyrelsen). Klasseopsparede midler kan ligeledes indgå i betalingen.

  • Fritagelse for skolegang

    Anmodning om fritagelse fra skolegang i op til to dage stiles klasselæreren, der umiddelbart imødekommer anmodningen. 

    Anmodning om fritagelse fra undervisning i mere end to dage stiles skolens kontor. 

    Skolebestyrelsen understreger, at det formelle ansvar for elevernes undervisning, når de er fritaget fra skolegang, påhviler forældrene jfr. Folkeskoleloven.  

  • Sponsorstøtte

    Lundtofte Skole kan benytte muligheden for sponsorstøtte til at skaffe yderligere resurser til gavn for eleverne. Sponsorstøtte kan ikke erstatte kommunale midler.

    Den sponsorerende virksomhed må ikke forbindes med produkter eller aktiviteter, der kan virke stødende eller moralsk angribelige.

    Den sponsorerende virksomhed kan ikke forlange modydelser fra skolens elever, medarbejdere eller øvrige brugere.

    Alle aftaler omkring sponsorstøtte skal altid forudgående godkendes af skolens ledelse og skolebestyrelsen.

  • Anti-mobbestrategi

    Indledning

    ”Vi bygger på et demokratisk livssyn, hvor mangfoldighed har værdi. Alle bliver anerkendt som en del af fællesskabet, og vi har fokus på den enkeltes trivsel”.

    Tryghed og trivsel er en vigtig forudsætning for læring, og kun gennem tryghed og trivsel hindrer vi mobning. På Lundtofte Skole, i SFO og klub forebygger vi mobning, og hvis vi opdager at et barn bliver mobbet, stopper vi det. At stoppe mobning er et fælles ansvar for børn, ansatte og forældre.

    Trivsel, drilleri og mobning

    Trivsel er, at børn har mod på udfordringer, og at de udvikler sig fagligt og emotionelt. Tegn på trivsel er, at børn har mod på og lyst til at deltage i og bidrage til aktiviteter.

    Godmodigt drilleri har ofte en positiv mening og foregår mellem venner. Signalet er: " Vi hører sammen og har det godt sammen."

    Mobning har det modsatte signal og et negativt sigte: "Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig."

    Mobning er når en person gentagne gange over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

    Negative handlinger er når nogen påfører eller prøver at påføre andre skade eller ubehag. Mobning er handlinger, der opleves ekskluderende og hvor den mobbede ikke har mulighed for at forsvare sig.Mobning handler ikke om onde børn, men om uhensigtsmæssige mønstre og handlinger.

    Ved mobning forstås negative handlinger som:

    Gestus uden ord

    • Hånlig adfærd - som brug af grimasser
    • Afvisende adfærd - som at vende én ryggen
    • Irritere eller såre - som ikke at efterkomme en persons ønske
    • Social isolation - som at holde udenfor
    • Eksklusion - som udelukkelse fra gruppe
       

    Gestus med ord

    • Trusler, hån og sarkasme
    • Handlinger
    • Direkte fysisk vold – skub, slag, spark m.m.

    Hvad gør Lundtofte Skole, SFO og klub for at skabe trivsel og forebygge mobning

    • I samarbejde mellem skole, SFO, klub og hjem fokuserer vi på det enkelte barns trivsel
    • Vi arbejder kontinuerligt og systematisk på at udvikle børnenes sociale kompetencer ved hjælp af de pædagogiske materialer og metoder, der dagligt anvendes i skole og fritid
    • Dagligt og via traditioner opbygger vi et fællesskab på tværs af klasser, årgange og børnegrupper
    • Vi taler respektfuldt til og om hinanden
    • Vi viser i ord og handling at mobning ikke accepteres
    • Alle voksne er tydelige, nærværende og gode eksempler
    • I alle klasser/børnegrupper arbejdes der kontinuerligt med samværsregler
    • Problemer og konflikter i klasser/børnegrupper tages alvorligt og drøftes med børn og voksne

    Det gør vi, hvis mobning mod forventning forekommer

    • Relevante lærere og pædagoger samt ledelsesrepræsentanter drøfter problemets omfang og aftaler konkret handleplan
    • Der afholdes samtaler med både mobbede, mobber(e) og evt. medløbere
    • De berørte børns forældre informeres og inddrages
    • Der laves konkrete aftaler med mobberne og deres forældre
    • Der afholdes samtaler med klassen/børnegruppen for at sætte fokus på problemet
    • Skolepsykolog, sundhedsplejerske, ledelse eller andre relevante personer kan inddrages

    Hvad kan forældre gøre for at forebygge mobning?

    • Tal respektfuldt om andre børn og voksne
    • Vis i ord og handling at mobning ikke kan accepteres
    • Vis interesse for barnets skole og fritidsaktiviteter. Lyt til hvad barnet fortæller og spørg til, hvordan det går
    • Vær aktiv som forældre. Kom til de møder og sociale arrangementer, der er på skolen, i SFO eller i klubben
    • Inviter barnets kammerater med hjem
    • Drøft løbende i forældregruppen og med lærere og pædagoger, hvordan I vil forholde jer til evt. mobning, og drøft hvilke forventninger I har til børnenes opførsel
    • Kontakt barnets lærere og pædagoger, hvis der er noget barnet er ked af, hvis I ser noget der ligner mobning, eller hvis barnets væremåde og omtale af kammerater viser tegn på mobning
    • I kan gøre op med den forældede opfattelse af begrebet ”at sladre”, og sørge for at opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage mobning alvorligt
    • Grib ind hvis I oplever mobning
    • Hjælp børn der mobber til at ændre opførsel

    Hvad kan forældre til mobbede gøre?

    • Hvis I som forældre opdager at jeres barn bliver mobbet, er det vigtigt at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet. Det drejer sig om at gengive barnet selvtillid og troen på at I sammen kan løse problemet. Kontakt barnets klasselærer og pædagoger og aftal mulige handlemåder. Kontakt eventuelt berørte forældre. Hav tillid til at problemet kan løses.

    Hvad kan forældre til mobbere gøre?

    • Hvis jeres barn mobber andre, bør I undgå et påføre ham eller hende skyldfølelse, men få barnet til at føle sig ansvarlig. Fokuser på mobningen. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen der er uacceptabel. Hvis der er flere om det, bør I kontakte de andre forældre og informere barnet om det. Det kan ikke forventes, at andre børns forældre modtager det positivt,men tag selv positivt imod sådan en henvendelse. Kontakt barnets klasselærer og pædagoger og aftal mulige Handlemåder. Hav tillid til at problemet kan løses.

    Særligt om digital mobning

    • Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi.
    • Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
    • Det kan spredes hurtigt til et stort publikum
    • Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
    • Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere
    • Afsenderen mente det måske ikke som mobning

    Digital mobning handler ikke om digital teknik, men om menneskelige holdninger.
    Kommunikation med børnene om, hvordan de handler, når de er online, er afgørende i kampen mod digital mobning.

    På Lundtofte Skole har vi fokus på god digital adfærd. Det indgår i undervisningen i og med
    digitale medier, at man forholder sig kritisk til informationer og kilder, og at man har en god tone i dialogen med andre.

    Alle henvendelser om digital mobning skal tages seriøst og alle voksne skal gribe ind.

    Hvis man som elev føler sig mobbet, skal man fortælle det til en voksen. Den voksne kan være en forælder, lærer, pædagog eller en fra skolens ledelse.

    Hvis dit barn oplever digital mobning

    • Tag mobningen alvorligt.
    • Gem eksempler på mobil chikane og trusler.
    • Hvis det sker på internettet så gem logget eller lav en printudgave af hjemmesiden.
    • I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser.
    • Involver eventuelt andre forældre og/eller skolen i konkrete mobningssager.
    • Kontakt politiet ved mistanke om lovovertrædelse, og lad dem vurdere hændelsen.
  • Fravær i undervisningstiden

    Formål

    Skolens fraværspolitik sætter den fælles ramme for, hvordan skole og forældre sammen kan sikre, at eleverne er kontinuerligt i skole. Politikken har endvidere et særligt fokus på, hvordan der handles fra skolens side i forhold til bekymrende fravær, og hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan sættes i værk ved tegn på mistrivsel og udeblivelse fra skolegang.

    Registrering af fravær

    Hver dag registrerer lærerne i 0.- til 9.klasse elevernes fravær. Dette registres enten som sygdom, lovligt, ulovligt fravær eller for sent.

    Fravær med tilladelse/lovligt fravær:

    • Klasselæreren kan give tilladelse til 2 dages fravær.
    • Hvis fritagelsen fra undervisningen gælder længere tid, skal skolens ledelse give tilladelsen. Forældrene henvender sig direkte til skolens kontor via forældreintra.
    • Tilladelsen skal gives forud for fraværet.

    Skolen anbefaler, at forældre så vidt muligt planlægger ferie ud fra skolens feriekalender. Skolen har forståelse for, at der kan være særlige grunde til, at ferien bliver placeret i skoletiden.

    Hvis en familie planlægger ferie uden for skolens ferier, henstiller vi til, at forældrene til eleverne i udskolingen orienterer sig i klassens årskalender, således at de tager hensyn til elevens mulighed for at deltage i projektopgave, klassens arbejde, terminsprøver, prøver m.m.

    Det er forældrenes og elevens ansvar selv at holde sig ajour med skolearbejdet. Lærerne er ikke forpligtede til at udarbejde særlige planer for eleverne. Det er forældrene, der overtager ansvaret for børnenes læring ved ferier uden for skoleferierne.

    Sygdom og fravær:

    • Sygefravær meddeles i kontaktbogen i Intra, så tidligt som muligt dog senest kl. 8.00 ved første sygedag.
    • Forældrene har pligt til at meddele alt elevfravær. Ved sygefravær på mere end en uge, forventer skolen at modtage en uddybende besked fra hjemmet.
    • Ved alvorlig og/eller længerevarende sygdom kan der i særlige tilfælde etableres hjemmeundervisning.

    Ulovligt fravær:

    • Ulovligt fravær er de tilfælde, hvor forældrene ikke har givet klasselæreren besked om elevens sygdom, eller hvor skolen ikke har tilladt, at eleven kan holde ekstraordinært fri.
    • Første gang det sker, kontaktes hjemmet og orienteres om fraværet. Eleven skal have en samtale med klasselæreren eller den pågældende faglærer.
    • Hvis det ulovlige fravær fortsætter, kontaktes skoleledelsen. Skoleledelsen tager initiativ til et møde med klasselæreren, forældre og elev, hvor årsager til fraværet drøftes og mulige tiltag for at understøtte barnets skolegang besluttes i en handleplan, og der aftales et nyt møde, hvor handleplanen evalueres.

    Bekymrende fravær:

    Skolen vurderer fravær som værende bekymrende minimum ved

    • Mere end 15 dages fravær på et skoleår
    • Mere end 2 ugers samlet fravær
    • Et usundt fraværsmønster, komme for sent, gå hjem i løbet af dagen m.m.

    Hvis skolen oplever bekymrende fravær, handles der:

    • Ved bekymrende fravær indkalder klasselærer til et møde med forældrene, hvor årsager til fraværet drøftes og mulige tiltag for at understøtte barnets skolegang besluttes.
    • Skolen indkalder til et netværksmøde med deltagelse af forældre, lærer, pædagog, ledelse, eventuelt skolepsykolog og skolesocialrådgiver. Dette sker, hvis ovenstående tiltag ikke understøtter barnets kontinuerlige fremmøde i skolen. Der iværksættes aftaler på mødet, der understøtter, at eleven kommer i skole.
    • Efter vurdering kontaktes de sociale myndigheder

    Hvor kan man som forældre få hjælp:

    • Forældre kan altid søge rådgivning ved bekymring eller tegn på, at deres barn ikke trives og bliver væk fra skole.

    Rådgivningen kan gives af:

    • Barnets klasselærer og pædagog
    • Skoleledelsen
    • Skolens psykolog
    • Skolens skolesocialrådgiver
    • Et netværk af ovenstående personer